Kroppen i Kunsten: Gengivelsesstrategier

I billedkunst skulle vi vælge to billeder fra powerpointen og kigge på hvilke gengivelsesstrategier, der er blevet brugt. Jeg har valgt at kigge på skulpturen "David" af Michelangelo og maleriet "Olympia" af Edouard Manet. 

David af Michelangelo

Jeg tror Michelangelo har brugt tanken, da han lavede skulpturen af David. Davids hænder og hoved er unormalt store, hvilket er et symbol på den handlekraft og intelligens, som skulle til, da David dræbte kæmpen Goliat. 
Man kunne også diskutere, at han har brugt øjet, da Davids krop, overordnet set, ser ud som en "normal" mandekrop. Man bliver nødt til at vide lidt op den bibelske fortælling om David, for at forstå, hvad meningen bag de store hænder og det store hoved er. Derfor kunne man let komme i tvivl om, hvilken strategi Michelangelo brugte. 

Olympia af Edouard Manet

Det andet maleri, jeg har valgt at arbejde med, er dette kaldt "Olympia" af Edouard Manet. Maleriet forestiller den prostituerede kvinde Olympia med en orkide i håret og sort sløjfe om halsen, som begge er tegn på at hun er prostitueret, dog af "højere klasse". På maleriet er også hendes slave og en sort kat. Billedet vakte stor opmærksomhed og forargelse blandt nogen, da Olympia kiggede direkte ud på beskueren, og dette var ikke normalt med nøgne, afbillede kvinder. Maleriet er en kritik af samfundet, hvor de mere lavstillede i samfundet "tvinges" til prostitution, og de rige udnytter flittigt dette. Dette mente Manet var etisk ukorrekt, og derfor mener jeg, at han brugte tanken. Igen skal man dog have noget baggrundsviden, og derfor kunne man blive i tvivl, om øjet var blevet brugt, da kvinden ser meget realistisk ud, til trods for de lidt hårde konturstreger og manglende skygger. 

Reflektionsøvelse: Kropsideal 2

Leonardo da Vinci - "Den Vitruvianske Mand"
Tegningen viser en voksen mands ideelle proportioner.

Min mening om hvad kropsideal er og hvad der påvirker folks tanker om den ideelle krop, har ikke ændret sig som sådan. Dog har jeg fået øjnene mere op for den ideelle krop som findes indenfor billedkunsten. Igennem øvelsen med kroppen i 8 dele, er det bl.a. gået op for mig hvor lille hovedet og hvor lange armene faktisk er. Inden for billedkunsten er det proportionerne der gælder når det kommer til den ideelle krop, og ikke hvor meget eller hvor lidt fedt, der er på kroppen. 

Refleksionsøvelse: Kropsideal

Når jeg hører ordet kropsideal, tænker jeg på en opfattelse som vi hver i sær har, om hvad der er den ideelle krop. Denne opfattelse påvirkes af den kultur vi lever i og det billede medierne giver. Det fremhærskende billede medierne giver, har ikke meget med virkeligheden at gøre. 

Landskabet i Malerkunsten: Analyse

Landskabets rolle i malerier før 1600-tallet:

På billedet ovenover ses mit bud på, hvad der er for-,
mellem- og baggrund på maleriet af J. Th. Lundbye.  

Det var først i år 1600, at landskabsmaleriet blev opfattet som en selvstændig genre. Før det, var landskabet blot et redskab til at skabe dybde og en baggrund af mindre vigtighed, hvorpå hændelser udspillede sig. Disse hændelser kom ofte med et budskab om religion og moral. 

Landskabet blev før i tiden opfattet som noget vildt, som ikke kunne tæmmes, og derfor var det rene og guddommelig kontrast til dette. Da kirken var den største kunde indenfor kunst, ville de ikke have landskabsmalerier, da det var en modsætning af de religiøse værdier, som de ville vise. 

Revolutionen og udbredelsen af landskabsmaleriet: 

Men i 1600-tallet, da Hollands borgerne i højere grad blev bestillere af kunsten, gav dette mulighed for udbredelsen af landskabsmaleriet, da kunstneren fik større kunstnerisk frihed. 

Dette var en revolution indenfor malerverdenen, da landskabet nu var selve motivet, og ikke bare en baggrund, hvorpå der blev vist religiøse fortællinger.

Det romantiske landskabsmaleri:

Det romantiske landskabsmaleri blev udviklet i år 1800 i Tyskland. Disse malerier bar stort præg af modsætninger, og naturen blev fremstillet som mystisk, faretruende og farefuld men på samme tid fascinerende og dragende. To meget kendte romantiske landskabsmalere er Casper David Friedrich og William Turner. De blev betragtet som romantiske landskabsmalere, da de netop formåede at få modsætningerne ind i deres billeder, og fordi de filosoferede og reflekterede over naturen.

Det danske romantiske landskabsmaleri:

I midten af 1800-tallet kom det romantiske landskabsmaleri også til Danmark. Skildringen af naturen blev en vigtig del af den danske kultur og skulle være et modsvar til den tyske kultur, da Danmark følte sig truet af Tyskland i denne tid. Den danske natur blev malet som dramatisk og forskønnet, altså iscenesat. Det var igennem maleriet at maleren kunne vise sin kærlighed for vores fædreland, Danmark. 

Opdateres. 

Visualiseringsøvelse: Lys og skygge

I billedkunstundervisningen skulle vi tegne to tegninger af lys og skygge. Tegningen af lys foregik på hvid kardus med blyant, mens tegningen af skygge foregik på sort kardus med hvidt kridt. 
Vasen som vi tegnede blev belyst af et stearinlys i et helt mørkt rum. 

Billedet som viser skygge har en tydelig egenskygge, som gør at tegningen ser realistisk ud og giver den 3D-effekten.

Den anden tegning er stærkt belyst af lyskilden og skyggerne virker ikke helt så fremtrædende. I modsætningen til den anden tegning, kaster denne også en slagskygge, som igen er med til at give tegningen en 3D-effekt, 

Fotoøvelse: Hvilken primærfarve?

Vi fik til opgave at tage på opdagelse i skolen at tage billeder af noget som havde en primærfarve, altså rød, blå eller gul. Derefter skulle vi vælge et billede og redigere det sort-hvid, og på klassen gætte hvilken primærfarve tingen har. 

Jeg valgte dette billede, da netop dette symbol er kendt verden over, og har samme primærfarve i alle kulturer. 

Grunden til at beskueren netop kan gætte og opfange hvilken farve en hvis ting har, selvom billedet er sort-hvid, er fordi, man i forskellige kulturer anser at en given ting har en hvis farve. F.eks. kan man ikke tænke på en telefonboks i London, uden at tænke på farven rød. Et andet eksempel kunne være himlen, hvor de fleste tænke på farven blå, også selvom den nok nærmere er "50 shades of grey" i Danmark. 

Jeg tror derfor heller ikke, at det nødvendigvis ville være sværere for beskueren at opfange hvilken farve noget har, hvis tingen havde en sekundær eller tertiærfarve, da farven stadig vil være en stor del af et symbol eller en ting. Man forbinder stadig græs med farven grøn og en appelsin med orange, selvom det ikke er primærfarver. Derfor tror jeg ikke opgaven ville være sværere eller nemmere end den i forvejen var, hvis vi skulle tage billeder af ting med sekundære eller tertiærfarver.  

Impressionismeøvelse

Vi fik til opgave, at tage nogle billeder i billedkunst af det samme motiv på forskellige tidspunkter af døgnet.
Alle billeder er taget d. 6. oktober 2014.

Nr. 1; Kl. ca. 17.00. Let skyet med en smule solskin.

Nr. 2: Kl. ca. 18.00. Let skyet med en smule solskin.

Nr. 3: Kl. ca. 19.00. Skyet og solnedgang.

Nr. 4: Kl. ca. 20.00. Skyet, kunne ligne det ville give regn og solen er gået ned.

"Soleil Levant" af Claude Monet

Jeg har valgt at perspektivere mine fotos til maleriet "Soleil Levant" af Claude Monet. Dette billeder forestiller en solnedgang over havet, og der ses nogle silhuetter af mennesker i både. Specielt på mit billede nr. 2, kan man fornemme lighederne. Der er de samme røde og blå farver i himlen, samt skyer. Ligesom bådene og menneskene ses som silhuetter i Monets maleri, ses forgrunden og mellemgrunden, altså huset, rækværket og træet, som en silhuet i mit foto.  

Perspektivtegning

Halvfærdig tegning

Efter at have brugt to billedkunstlektioner på at tegne en perspektivtegning, er jeg nu blevet færdig. 

På det første billede ses min tegning, da jeg endnu ikke var færdig. På tegningen er horisontlinjen, endevæggen, ortogonalerne og forsvindingspunktet indtegnet. 

Endelig tegning

Det sidste billede er min endelige og færdige tegning, hvor alle detaljer er tegnet ind. F.eks. er der blevet tegnet døre og billeder. Jeg har også angivet navnene for de forskellige elementer i tegningen.

STATISK/DYNAMISK COLLAGE

                         

 Statisk                                                                     Dynamisk

I billedkunstundervisningen fik vi hver især til opgave, at lave en statisk og en dynamisk collage.

I min statiske collage, har jeg valgt at bruge cirkler og kvadrater, da det skaber ro i billedet, samtidig med at de er paralle med hinanden og placeret på rette linjer.

Da jeg lavede min dynamiske collage prøvede jeg at skabe bevægelse, ved at mine figurer har en bestemt retning som de går i mod, samtidig med jeg har udnyttet mig af væltende linjer fremfor rette. Derudover har jeg brugt ovalkomposition ved at "trække" i cirklerne og dermed skabe bevægelse og dynamik.

Tableu Vivant

I billedkunst fik vi til opgave, at rekreere disse to kendte billeder i grupper. Her ses vores forsøg.

Mellem de billederne er der stor kontrast. Billederne til højre er statisk. Det er et roligt billede med knap så meget bevægelse. Billederne til venstre er derimod meget dramatiske og der skabes bevægelse ved hjælp af diagonale linjer, og selve handlingen i billedet for også en til at tænke, at dette er alt andet end en rolig og fredfyldt situation.

Selvportræt

Selvportræt, Emilie Hansen, 2014

I billedkunstundervisningen fik vi til opgave at tage et selvportræt/"selfie", der beskrev den person vi er. 

I mit selvportræt valgte jeg at fokusere mest på min kreative side. Jeg elsker at male, tegne og ligge makeup, derfor syntes jeg det var passende, at dette kom til udtryk i mit selfie.

Egentlig har jeg ikke tænkt forfærdeligt meget på hvad jeg ville "male", men min yndlingsblomst er blomsten fra kirsebærtræer, derfor var det bevidst at jeg malede den. 

Jeg har valgt ikke at tage nogle elementer med i mit selfie, da jeg ikke rigtigt synes der er nogle materialistiske ting, som definerer den person jeg er. 

Med mit ansigtsudtryk gik jeg efter at se glad ud men stadig afslappet, hvilket jeg synes beskriver mig godt personlighedsmæssigt.