Kroppen i Kunsten: Gengivelsesstrategier
I billedkunst skulle vi vælge to billeder fra powerpointen og kigge på hvilke gengivelsesstrategier, der er blevet brugt. Jeg har valgt at kigge på skulpturen "David" af Michelangelo og maleriet "Olympia" af Edouard Manet.
 |
David af Michelangelo |
Jeg tror Michelangelo har brugt tanken, da han lavede skulpturen af David. Davids hænder og hoved er unormalt store, hvilket er et symbol på den handlekraft og intelligens, som skulle til, da David dræbte kæmpen Goliat.
Man kunne også diskutere, at han har brugt øjet, da Davids krop, overordnet set, ser ud som en "normal" mandekrop. Man bliver nødt til at vide lidt op den bibelske fortælling om David, for at forstå, hvad meningen bag de store hænder og det store hoved er. Derfor kunne man let komme i tvivl om, hvilken strategi Michelangelo brugte.
 |
Olympia af Edouard Manet |
Det andet maleri, jeg har valgt at arbejde med, er dette kaldt "Olympia" af Edouard Manet. Maleriet forestiller den prostituerede kvinde Olympia med en orkide i håret og sort sløjfe om halsen, som begge er tegn på at hun er prostitueret, dog af "højere klasse". På maleriet er også hendes slave og en sort kat. Billedet vakte stor opmærksomhed og forargelse blandt nogen, da Olympia kiggede direkte ud på beskueren, og dette var ikke normalt med nøgne, afbillede kvinder. Maleriet er en kritik af samfundet, hvor de mere lavstillede i samfundet "tvinges" til prostitution, og de rige udnytter flittigt dette. Dette mente Manet var etisk ukorrekt, og derfor mener jeg, at han brugte tanken. Igen skal man dog have noget baggrundsviden, og derfor kunne man blive i tvivl, om øjet var blevet brugt, da kvinden ser meget realistisk ud, til trods for de lidt hårde konturstreger og manglende skygger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar