Refleksionsøvelse: Kropsideal

Når jeg hører ordet kropsideal, tænker jeg på en opfattelse som vi hver i sær har, om hvad der er den ideelle krop. Denne opfattelse påvirkes af den kultur vi lever i og det billede medierne giver. Det fremhærskende billede medierne giver, har ikke meget med virkeligheden at gøre. 

Landskabet i Malerkunsten: Analyse

Landskabets rolle i malerier før 1600-tallet:

På billedet ovenover ses mit bud på, hvad der er for-,
mellem- og baggrund på maleriet af J. Th. Lundbye.  

Det var først i år 1600, at landskabsmaleriet blev opfattet som en selvstændig genre. Før det, var landskabet blot et redskab til at skabe dybde og en baggrund af mindre vigtighed, hvorpå hændelser udspillede sig. Disse hændelser kom ofte med et budskab om religion og moral. 

Landskabet blev før i tiden opfattet som noget vildt, som ikke kunne tæmmes, og derfor var det rene og guddommelig kontrast til dette. Da kirken var den største kunde indenfor kunst, ville de ikke have landskabsmalerier, da det var en modsætning af de religiøse værdier, som de ville vise. 

Revolutionen og udbredelsen af landskabsmaleriet: 

Men i 1600-tallet, da Hollands borgerne i højere grad blev bestillere af kunsten, gav dette mulighed for udbredelsen af landskabsmaleriet, da kunstneren fik større kunstnerisk frihed. 

Dette var en revolution indenfor malerverdenen, da landskabet nu var selve motivet, og ikke bare en baggrund, hvorpå der blev vist religiøse fortællinger.

Det romantiske landskabsmaleri:

Det romantiske landskabsmaleri blev udviklet i år 1800 i Tyskland. Disse malerier bar stort præg af modsætninger, og naturen blev fremstillet som mystisk, faretruende og farefuld men på samme tid fascinerende og dragende. To meget kendte romantiske landskabsmalere er Casper David Friedrich og William Turner. De blev betragtet som romantiske landskabsmalere, da de netop formåede at få modsætningerne ind i deres billeder, og fordi de filosoferede og reflekterede over naturen.

Det danske romantiske landskabsmaleri:

I midten af 1800-tallet kom det romantiske landskabsmaleri også til Danmark. Skildringen af naturen blev en vigtig del af den danske kultur og skulle være et modsvar til den tyske kultur, da Danmark følte sig truet af Tyskland i denne tid. Den danske natur blev malet som dramatisk og forskønnet, altså iscenesat. Det var igennem maleriet at maleren kunne vise sin kærlighed for vores fædreland, Danmark. 

Opdateres. 

Visualiseringsøvelse: Lys og skygge

I billedkunstundervisningen skulle vi tegne to tegninger af lys og skygge. Tegningen af lys foregik på hvid kardus med blyant, mens tegningen af skygge foregik på sort kardus med hvidt kridt. 
Vasen som vi tegnede blev belyst af et stearinlys i et helt mørkt rum. 

Billedet som viser skygge har en tydelig egenskygge, som gør at tegningen ser realistisk ud og giver den 3D-effekten.

Den anden tegning er stærkt belyst af lyskilden og skyggerne virker ikke helt så fremtrædende. I modsætningen til den anden tegning, kaster denne også en slagskygge, som igen er med til at give tegningen en 3D-effekt, 

Fotoøvelse: Hvilken primærfarve?

Vi fik til opgave at tage på opdagelse i skolen at tage billeder af noget som havde en primærfarve, altså rød, blå eller gul. Derefter skulle vi vælge et billede og redigere det sort-hvid, og på klassen gætte hvilken primærfarve tingen har. 

Jeg valgte dette billede, da netop dette symbol er kendt verden over, og har samme primærfarve i alle kulturer. 

Grunden til at beskueren netop kan gætte og opfange hvilken farve en hvis ting har, selvom billedet er sort-hvid, er fordi, man i forskellige kulturer anser at en given ting har en hvis farve. F.eks. kan man ikke tænke på en telefonboks i London, uden at tænke på farven rød. Et andet eksempel kunne være himlen, hvor de fleste tænke på farven blå, også selvom den nok nærmere er "50 shades of grey" i Danmark. 

Jeg tror derfor heller ikke, at det nødvendigvis ville være sværere for beskueren at opfange hvilken farve noget har, hvis tingen havde en sekundær eller tertiærfarve, da farven stadig vil være en stor del af et symbol eller en ting. Man forbinder stadig græs med farven grøn og en appelsin med orange, selvom det ikke er primærfarver. Derfor tror jeg ikke opgaven ville være sværere eller nemmere end den i forvejen var, hvis vi skulle tage billeder af ting med sekundære eller tertiærfarver.