Når jeg hører ordet kropsideal, tænker jeg på en opfattelse
som vi hver i sær har, om hvad der er den ideelle krop. Denne opfattelse
påvirkes af den kultur vi lever i og det billede medierne giver. Det
fremhærskende billede medierne giver, har ikke meget med virkeligheden at gøre.
søndag den 30. november 2014
torsdag den 27. november 2014
Landskabet i Malerkunsten: Analyse
Landskabets rolle i malerier før 1600-tallet:
På billedet ovenover ses mit bud på, hvad der er for-, mellem- og baggrund på maleriet af J. Th. Lundbye. |
Det var først i år 1600, at landskabsmaleriet blev opfattet
som en selvstændig genre. Før det, var landskabet blot et redskab til at skabe
dybde og en baggrund af mindre vigtighed, hvorpå hændelser udspillede sig.
Disse hændelser kom ofte med et budskab om religion og moral.
Landskabet blev
før i tiden opfattet som noget vildt, som ikke kunne tæmmes, og derfor var det
rene og guddommelig kontrast til dette. Da kirken var den største kunde
indenfor kunst, ville de ikke have landskabsmalerier, da det var en modsætning
af de religiøse værdier, som de ville vise.
Revolutionen og udbredelsen af landskabsmaleriet:
Men i 1600-tallet, da Hollands
borgerne i højere grad blev bestillere af kunsten, gav dette mulighed for
udbredelsen af landskabsmaleriet, da kunstneren fik større kunstnerisk frihed.
Dette var en
revolution indenfor malerverdenen, da landskabet nu var selve motivet, og ikke
bare en baggrund, hvorpå der blev vist religiøse fortællinger.
Det romantiske landskabsmaleri:
Det romantiske landskabsmaleri blev udviklet i år 1800 i
Tyskland. Disse malerier bar stort præg af modsætninger, og naturen blev
fremstillet som mystisk, faretruende og farefuld men på samme tid fascinerende
og dragende. To meget kendte romantiske landskabsmalere er Casper David
Friedrich og William Turner. De blev betragtet som romantiske landskabsmalere,
da de netop formåede at få modsætningerne ind i deres billeder, og fordi de
filosoferede og reflekterede over naturen.
Det danske romantiske landskabsmaleri:
I midten af 1800-tallet kom det romantiske landskabsmaleri
også til Danmark. Skildringen af naturen blev en vigtig del af den danske
kultur og skulle være et modsvar til den tyske kultur, da Danmark følte sig
truet af Tyskland i denne tid. Den danske natur blev malet som dramatisk og forskønnet,
altså iscenesat. Det var igennem maleriet at maleren kunne vise sin kærlighed
for vores fædreland, Danmark.
Opdateres.
søndag den 16. november 2014
Visualiseringsøvelse: Lys og skygge

Vasen som vi tegnede blev belyst af et stearinlys i et helt mørkt rum.
Billedet som viser skygge har en tydelig egenskygge, som gør at tegningen ser realistisk ud og giver den 3D-effekten.
Den anden tegning er stærkt belyst af lyskilden og skyggerne virker ikke helt så fremtrædende. I modsætningen til den anden tegning, kaster denne også en slagskygge, som igen er med til at give tegningen en 3D-effekt,
Fotoøvelse: Hvilken primærfarve?

Jeg valgte dette billede, da netop dette symbol er kendt verden over, og har samme primærfarve i alle kulturer.
Grunden til at beskueren netop kan gætte og opfange hvilken farve en hvis ting har, selvom billedet er sort-hvid, er fordi, man i forskellige kulturer anser at en given ting har en hvis farve. F.eks. kan man ikke tænke på en telefonboks i London, uden at tænke på farven rød. Et andet eksempel kunne være himlen, hvor de fleste tænke på farven blå, også selvom den nok nærmere er "50 shades of grey" i Danmark.
Jeg tror derfor heller ikke, at det nødvendigvis ville være sværere for beskueren at opfange hvilken farve noget har, hvis tingen havde en sekundær eller tertiærfarve, da farven stadig vil være en stor del af et symbol eller en ting. Man forbinder stadig græs med farven grøn og en appelsin med orange, selvom det ikke er primærfarver. Derfor tror jeg ikke opgaven ville være sværere eller nemmere end den i forvejen var, hvis vi skulle tage billeder af ting med sekundære eller tertiærfarver.
Abonner på:
Opslag (Atom)