 |
Prismesalen |
På museet følte jeg mig klart bedst tilpas i Prismesalen. Der var dejligt åbent med masser af naturligt lys. Sådan var det også i den runde bygning, men den store forskel mellem de to rum var dog akustikken. I prismesalen var der meget mere ro og derfor mere roligt - man kunne fokusere bedre på kunsten. Det var også et spændende rum at forholde sig i, da det var en blanding af statisk og dynamisk, med det firkantede rum og trekanten der pludselig ragede op.
Der er ingen tvivl om, at den del jeg bedst kan lide at være i på gymnasiet er den nyeste del. Det er langt mere lyst og åbent og derfor bidrager det til et bedre læringsmiljø. Den gamle del er mørk og indelukket og klasseværelserne er klaustrofobiske, og man føler sig derfor ikke godt tilpas. Der dannes rammer for fællesskab i den nye del med det store aula, hvor man kan lave gruppearbejde og spise i frikvarterende.
Den nyere del, som er bygget af C.F. Møller, synes jeg, er et okay at opholde sig. Der er i hvert fald mere lys og mere farverigt end den gamle del. Dog er det stadig ikke så åbent og venligt som den nyeste.
 |
Moderne kirke |
Da jeg gik rundt i på museet, syntes jeg, at det godt kunne minde om en moderne kirke. Specielt i prisme salen var der den store vinduesvæg som bragte masser af naturligt lys og højt til loftet, som kunne minde om en kirke. I den rundebygning var der også højt til loftet og naturligt lys og den runde form skabte en form for fællesskab. Man skulle også forholde sig stille og roligt, specielt i den runde del, som kunne minde om den adfærd man har i en kirke.
Jeg kom ikke rigtigt til at tænke på et rituelt rum, da jeg gik i gymnasiet. Men den gamle del med 21- og 31-gangen, minder mig meget om en sygehusgang. Den meget lange gang har hvide vægge, ingen vinduer og et gulligt lys. Med nærmere eftertanke, kunne man også sige at aulaen kunne minde om en kirke. Igen er der højt til loftet og stort lysindfald.
Vi fik til opgave at lave vores egen bygning inspireret af dekonstruktivismen.
Først lavede jeg en skitse af en haj på normalt hvidt papir.
Derefter overførte jeg skitsen til både hvid og sort kardus.
Endeligt tegnede jeg tilfældige guidelines til hvor jeg ville klippe min haj over.
Dernæst brugte jeg mine små stykker papir, til at lave min bygning. Dette gjorde jeg ved at lime stykkerne fast til et stykke sort kardus, og løbende byggede jeg den opad. Til sidst fik jeg dette resultat:
De overvejelser jeg gjorde mig var, at jeg gerne ville bruge både buede former samt mere kantede, og på den måde lave noget spil i bygningen. Min idé var, at de steder hvor der er "hult", burde der være en form for glas.
Jeg har valgt at perspektivere min bygning til Operahuset i Sydney af Jørn Utzon. Operahusets buede og kantede former er noget som går igen i min egen bygning.