Skulptur: Praktisk øvelse med ostevoksskulptur

I billedkunstundervisningen har vi i de sidste lektionen arbejdet praktisk med croquistegninger og skulptur. Med udgangspunkt i en af vores skitser, skulle vi lave en skulptur i ostevoks, som enten var abstrakt eller realistisk. 

Jeg har prøvet at lave min skulptur forholdsvis realistisk og lavet den i både hvid og sort ostevoks. Det hvide ostevoks skulle forestille de steder, hvor der er lys, mens det sorte forestiller der forestiller de egenskygger, som mennesket har, f.eks. under brysterne og balderne. 

Så vidt som muligt prøvede jeg at holde mig til den originale skitse jeg valgte, og som kan ses i et tidligere indlæg. Dog har jeg lavet få ændringer, da der ellers ikke ville være plads til skulpturen på fladen(ny skitse kommer). 

Med hensyn til arbejdsprocessen, som ses på billedet, startede jeg først med at opbygge min skulpturs "skelet"(billede 1) med ståltrådden. Jeg startede nedefra, altså med benene, hvor jeg hæftede fødderne og det ene skinneben fast. Derefter begyndte jeg at bygge på med ostevoks(billede 2 og 3). Også her startede jeg nedefra, da ståltrådden havde brug for noget støtte. Da jeg så var færdig med at opbygge figuren, færdiggjorde jeg de sidste detaljer, som f.eks. skygger. Endeligt var jeg færdig med skulpturen, som ses på billede 4. 

Jeg synes, at min skulptur minder om skulpturen "Madonna Grigia" af Christian Lemmerz. Denne skulptur er klart realistisk, hvilket også er, hvad jeg er gået efter. Derudover har denne skulptur også egenskygger, som jeg også har prøvet at kreere. En skulptur, som jeg synes er en klar modsætning, er skulpturen "Gående Mand" af Giacometti. I dette tilfælde er skulpturen meget abstrakt og uproportionel. 

Ekskursion: Teoretisk refleksion

Med billedkunstholdet var vi på ekskursion til Holstebro Kunstmuseum. 

Alt i alt, synes jeg synes det var en rigtig god oplevelse. De værker som gjorde mest indtryk på mig, var dem som var meget abstrakte, da man skulle tænke sig om for at forstå dem. Det værk som gjorde mest indtryk på mig, var "Undrekammeret" af John Olsen, da det var det værk, som jeg arbejde med og derfor brugte mest tid hos. 








I det man gik ind i det enkle men mørke kælderrum hvor installationen var, blev man meget overvældet. Rummet var fyldt med udstoppede dyr, kadavere, industrielt produceret "skrammel", derfor var det virkelig svært at finde meningen i denne installation. Efterhånden fandt vi ud af, at der dog var en sammenhæng mellem disse enkeltelementer. F.eks. var det måske en sten, som var fundet i naturen, med en form får gummibold ved siden af. Dette gjorde at man blev snydt til at tro, at denne gummibold også var fra naturen og ikke noget produceret.
Ud over sammenhængen mellem dette, var der også en farvesammenhæng i hvert af glasmontrene.